HVIDE KLINT: arealet
Lad os starte med at se på kort.
Th. er et kort fra 1899. Det er området ved Hvide Klint. Bemærk hvor tomt hele området er!
Nedenfor er et mindre udsnit. Når du bevæger cursoren (muse-
På et tidspunkt bygges en mindre gård, hvorfra sommerhusgrundene senere udstykkes (tryk på venstre museknap, når cursoren er over billedet tv. ). Gårdens placering er angivet ved en orange firkant, den tilhørende jord er afgrænset af røde linier.
I 1942 indgår ejeren Anna Jensen en aftale med ”Krigsministeriet” om oprettelse af en kikkertstation på klinten. Der ydes 200 kr for evig brugsret til arealet. Se dokumentet her.
PS. Da foreningen nu har skøde på området, skulle vi måske forhandle med nu forsvarsministeriet om en tilbageførsel mod, at vi (som det er sket siden 1975) vedligeholder området; alternativt bør forsvarsministeriet sørge for vedligeholdelsen af de 100 kvadratmeter.
I 1960 træffer ejeren gårdejerske Anna Jensen beslutning om at udstykke noget af sin grund. Sagen overdrages til en Ejendomsmægler Paul Ringling i Kalundborg. De første grunde sælges allerede i 1960.
Grundejerforeningen bliver stiftet.
Den 14 maj, 1961 klokken 14 mødes 14 mennesker på strandarealet ved ”Hvide Klint” (dengang Raklev Kommune). Det er ejere af sommerhusgrunde. Desuden er landsretssagfører Poul Pedersen tilstede. Mødet er indkaldt på sidstnævntes foranledning.
Poul Pedersen medbringer en formulering til den kommende grundejerforenings ”Love”.
Man vedtager enstemmigt at stifte en grundejerforening.
Da landsretssagføreren i sit ”lovudkast” benævner den kommende grundejerforening ”Grundejerforeningen for matr. 4-
Man vedtager de foreslåede ”Love” og vælger en bestyrelse bestående af 4 grundejere.
Postkontrollør Erik Rasmussen fra Herlev vælges som foreningens første formand.
På kortet th. ses , hvordan de første rækker grunde blev placeret.
Endvidere ser man adgangsvejen, den gamle vej, der fulgte skellet mod sydvest.
”Lovene” foreskriver, at hvert medlem skal betale et indskud på 50 kr. til foreningen. Derudover skal senere vedtages et kontingent, der kan dække foreningens drift. Ved restance pålignes en bøde på 2 kr. pr. måneds overskridelse.
”Lovene” har en særlig paragraf, der omhandler etablering af et vandværk. Vandværket bliver en af den nye grundejerforenings store opgave.
Man begynder straks at overveje, hvordan sagen med vandværket skal gribes an. Det vedtages, at de enkelte grundejere skal betale en vandværksandel beregnet pr. 1000 kvadratmeter sommerhusgrund.
På denne stiftende generalforsamling bliver det også pålagt bestyrelsen at skabe klarhed over en verserende fredningssag på området plus etablering af vej og meget andet.
Ved foreningens stiftelse findes 18 grundejere. Grundenes størrelse varierede fra 1000 til 3000 kvadratmeter. (10 grunde er på 1000, 2 på 1500, 3 på 2000 og de sidste 3 på 3000).
Fredningssagen omhandler en 300 meters zone regnet fra kystlinien og er derfor en yderst alvorlig sag for den nydannede forening. Fredningszonen dækker på det tidspunkt hele udstykningsområdet. Man er ikke i besiddelse af noget skriftligt om sagen, men der skulle foreligge et forlig mellem dommeren i Holbæk (den amtslige myndighed) og ejendomsmæglende, der har forstået udstykningen.
Ang. Vejene har landinspektøren udlagt dem med 8 meters bredde, medens kommunens krav er 10 meter. Kommuneingeniøren og landinspektøren diskuterer sagen længe, og enes til sidst om 8 meter.
Foreningen har endnu ikke modtaget selve udstykningsplanen, men udstykningen omfatter til at begynde med de 3 yderste rækker (th. ses den første kendte udstykningsplan -
Allerede på det første bestyrelsesmøde d. 18. maj 1961 drøftes spørgsmål om en badebro (tanken opgives gr. økonomi).
Man bliver enige om, at ændre grundejerforeningen navn til ”Hvide Klint”.
Der er enighed om, at man skal have en slags fælles arbejdspligt, for at få styr på arealerne.
Bestyrelsen arbejder vederlagsfrit, dog får kassereren et mindre beløb pr. 1000 kvadratmeter udstykket grund for det udførte arbejde.
Samme dag oplyses at der solgt yderligere 3 parceller til landsretssagfører i København.
På udstykningsplanen th. er indsat nogle pile. Hvis du trykker på dem, ser du billeder optaget på stedet de første år.
Allerede den 22. maj 1961 tages kontakt til udstykningen ”Udmarken” (her er 5 parceller). Ingen i dette område kender til fredningssagen eller til bestemmelser ang. etablering af vandværk.
Salget af grunde i Hvide Klint området sker hurtigt, og allerede nu drøftes det, hvilke problemer, en evt. 4. række grunde vil skabe for så vidt angår vandværk og vej.
Første byggetilladelse gives den 7.juni 1961, skønt fredningssagen ikke er afsluttet. I juni måned får foreningen en udstykningsplan (se ovenfor).
Frednings-
Det fremgår, at ejendomsmægleren, trods kommunalt påbud, undlod at gøre køberne opmærksomme på disse 2 sager. Køberne føler sig, som det står i foreningsprotokollen, ført bag lyset.
Tilkørselsvejen er ikke god, fx giver grundejerforeningen i juli måned gårdejerske Anna Jensens bestyrer lov til at høste kløver på tilkørselsvejen mod, at han slår hele vejen ned til grundene.
I juli noters det, at foreningen ikke vil indgå i aftaler vedrørende vandværk, før man har modtaget skøder.
Grundejerne modtager først skøder i oktober måned 1961, hvor fredningssagen så endeligt må være afklaret.
Man modtager nu de første protester mod den afregningsmodel bestyrelsen har formuleret, hvor alt er baseret på betaling pr. 1000 kvadratmeter grund. Alligevel fastholdes denne konstruktion helt frem til 1969.
I vinteren 1961 tinglyses forskellige betingelser angående området.
Det drejer sig dels om NVE og eventuelle el-
Endelig forpligtes parcelejerne nok engang til at oprette et vandværk.
Der følger en længere periode, hvor man diskuterer placeringen af det påtænkte vandværk.
I marts 1962 indhentes kalkulationer på et vandværk. Beløbet er i alt 63.353 kr.
Allerede i foråret 1962 er flere grunde i en ny 4 række solgt.
I april samme år oplyser ejendomsmægleren, at man påtænker at udstykke yderligere 2 rækker, hvilket får alvorlige konsekvenser for det planlagte vandværk (der skal være en 300 meters zone fra et sådant anlæg til nærmeste siveanlæg).
Der opstår en ny konflikt i foreningen, idet advokaten havde stillet garanti for etablering af vandværk. Den er nu ikke holdbar (advokaten kender intet til de nye yderligere udstykningsplaner, som forhindrer etablering af vandværk på den planlagte grund).
Ved et møde i slutningen af april måned findes en løsning ved at inddrage de parceller, der er tænkes udstykket ved ”Udmarken”. I den sammenhæng stiller gårdejer Ole Andersen vederlagsfrit ca. 500 kvadratmeter til rådighed for et vandværk, der skal forsyne de 2 udstykningsområder.
Der indkaldes til ordinær generalforsamling i juni 1962. Blandt punkter på dagsorden kan nævnes ændring af foreningens navn til ”Hvide Klint”, fastsættelse af kontingent til 25 kr. om året. Fastsættelse af betaling til vandværksetablering 250 kr. pr. 1000 kvadratmeter grund.
Der indledes forhandlinger med en lokal tømrer om konstruktion af badebro.
Man overvejer igen at indføre citat ”arbejdspligt” for alle medlemmer.
Det vedtages at bygge en badebro (skønt det ikke er et direkte forslag på dagsordenen -
Bestyrelsen tilkendes kørselsbidrag på 25 øre pr. km.
(efter mødets afstemningstal ser det ud til, at 13 grundejere deltog i mødet).
Medlemmerne opfordres til ikke at spille transistorradio i fri luft.
27. Juni 1962. Boringen til vandværket er etableret. Den yder 7 kubikmeter i timen – hvilket skulle være nok til begge udstykninger.
Endelig planer for etablering af vandværket kommer frem d. 13 sept. 1962.
Anlægssummen skønnes nu at blive 76.634 kr og 60 øre.
Parcellerne på udmarken (10 stk. indskyder hver 400 kr, 38 grundejere fra Hvide Klint indskyder hver 250 kr.)
Den 24 sept. 1962 etableres et andelsselskab ”Hvide Klints vandværk”. Andelsselskabet overtager nu alt vedr. Vand.
I april 1963 beder kommunen grundejerforeningen finde frem til vejnavne.
Bestyrelsens medlemmerne prøver at finde på forslag. Efter afstemning i bestyrelsen bliver man enige om følgende;
Hovedvejen: Klintevænget
1. vej fra stranden: Strandvænget
2. vej fra stranden: Jægervænget
3. vej fra stranden: Lyngvænget
4. en evt. 4. Vej fra stranden: Hedevænget
Der bestilles 2 bænke til fællesarealet og forhandles med kommune og Røde kors om opstilling af en redningsstation.
I maj måned opdages det, at vejnavnet ”Strandvænget” allerede er brugt i Saltbæk. Navnene annulleres derfor og ændres til Klintevejen, Eleverhøjen, Troldhøjen og Alfedalen. For så vidt angår Klintevejen bestemmes det, at denne vej ikke får tildelt grunde eller husnummerering.
I sommeren 1963 opstilles redningsstationen, og der bygges trapper op ad klinten + konstrueres en midlertidig badebro af forhåndenværende materialer.
Ved generalforsamlingen i 1963 nedsættes kontingentet til 15 kr. .
Det oplyses, at vandværket først kan være færdigt et stykke tid efter generalforsamlingen. På generalforsamlingen vælges ny formand.
I 1964 navngives den 4. vej i udstykningen Nissedalen
Prisen på en badebro indhentes igen. Den er nu 2.000 kr + ca. 400 kr årligt i vedligehold.
Generalforsamlingen beslutter at bestille vejskilte og opstille badebro.
Drænspørgsmålet melder sig!
Kontingentet sættes op til 25 kr.
Der foreslås vedtægtsændringer, så alt vedrørende vandværk glider ud af vedtægterne. Dette vedtages.
Der er kommet en ny bestyrelse, der tager ”Vedtægterne” meget alvorligt. Se fx. denne anmodning om opstilling af campingvogn.
Året 1965 byder for alvor på det nye problem: Drænene !
Der er primært grøften (den åbne del af systemet), der skaber problemet. Lodsejeren må evt. pålægges at oprense.
Kontingentet øges til 110 kr. pr. 1000 kvadratmeter.
I juni 1965 kommer yderligere planer om udstykning.
I september varsles sag fra grunden 4d, idet ejerens brønd menes forurenet fra nogle af Hvid Klints sivebrønde.
Maj 1966 der opsættes gelænder på venstre side af trappen ned til vandet.
På generalforsamlingen vedtages det at give honorar til formand: 200 kr og kasserer: 300 kr.
1967. På generalforsamlingen vedtager man, at kalde vejen fra vandværket til Klintevejen for Svenstrup Strandvej.
Flere beboerne henvender sig nu angående muligheden for at få indlagt el (kommer først i 1972).
Der fremlægges et projekt vedrørende dræning. Samlet pris ca. 100.000 kr. som efter bestyrelsens forslag skal fordeles med 4-
Mulig kloakering i området diskuteres.
1968
På generalforsamling drøftes dræningsprojektet samt en evt. udbedring af Svenstrup Strandvej.
Det udarbejdede dræningsprojekt indebærer, samlebrønde ved vejen forbundet af lukkede systemer og et udløb til havet. Enhver må så selv lave dræn på eget område. Intet konkret blev vedtaget.
Badebroen ønskes fornyet. Som led i dette skal gangbroen hæves.
Der nedsættes et udvalg til at arbejde med planer for en bådebro
1969
I formandens beretning kan man læse om uønskede elementer på stranden og på badebroen. Unge mennesker medbringende både øl og transistorradioer. Citat: ”Med venlige henstillinger kom man ikke langt”.
Når de sidste vandledninger er lagt ønskes forslag til nyt vejnavn i den sidste del af udstykningen fx Eventyrdalen?
Det besluttes at undersøge hvor mange, der ønsker el indlagt.
Der er kommet brev fra Raklev kommune ang. sagen med drikkevandsbrønde og siveanlæg – kommunen har tilsyneladende ikke haft viden om disse brønde. Kommunens udspil er, at drikkevandsbrøndene skal sløjfes.
Dræningsprojektet menes nu at ville koste 120.000 kr.
Kontingentet ændres til 100 kr årligt pr. matrikel
El-
1970
Efter undersøgelse blandt grundejerne henlægges planerne om el, der er ikke flertal.
Dræningen . Den planlagte kommunesammenlægning har bremset kloakeringssagen. Der rykkes for en afklaring, idet det vil vil være praktisk at sammenholde dræning med en evt. kloakering.
De nu etablerede stikveje fra Klintevejen skal ikke navngives, Husene skal have ”a” og ”b” nummerering i forhold til nærmeste numre på Klintevejen.
Badebroen ødelagt i efterårsstorm 1969.
Den nyplanlagte bro skal laves med løse gangsektioner så disse kan bjerges ved sæsonnens afslutning.
Den sidste vej navngives Ekkodalen
1971
Generalforsamling. Dræningsspørgsmålet. Kalundborg kommune vil ikke kloakerer.
Man har tilsyneladende fundet det gamle dræningssystem, og mener det er intakt. Man enes om at søge at finde de gamle tegninger.
Der er enighed om at begynde med en oprensning af grøfter. Da hovedparten ligger på tilstødende udstykning overvejes situationen.
Foreningen betaler en regning på 5.272 kr. og 75 øre for projektudarbejdning (dræn).
Da det er svært, at komme igennem overfor lodsejerene (grøften), bliver man enige om selv at foretage oprensning – efter først at have fået lov.
1972
Badebro: I efteråret 71 tog stormen pæle og bærerplanker. Broen bliver genetableret.
Det vedtages nu at påbegynde el-
En forbedring af dræningssytemet skal fuldføres dette år (de lukkede rørsystemer langs vejene).
1973
El forsyningen ført frem til Alfedalen.
Badebro: Det skal undersøges, hvad prisen på en stålkonstruktion vil blive.
1974
Dræningen fungerer ikke. Årsag: trærødder er trængt ind i drænrørerne.
Broen bliver igen taget af stormen, men erstattes af tømreren, der er hyret til at nedtage og opbevare broen om vinteren. Han havde efterladt den for en tid på stranden. Netop i den tid tog stormen den.
NVE har ændret el-
1977
Forslag om egen udledning af dræn til havet. Skulle ikke give problemer for så vidt angår kommunen
1978
Efterårets storm i 1977 tog badebroen igen .
Der foreslås etableret en stålbro, hvilket vil indebære et ekstrakontingent på 120 kr – godkendes. Broen bestilles til opsætning d. 1. maj 1979 (budgetteret til ca. 4.000 kr).
1982
Foreningen får skøde på fællesarealet d. 25 jan 1982
HAR DU MATERIALE (FX BILLEDER FRA DEN TIDLIGSTE TID), VIL VI MEGET GERNE HAVE KOPIER
